DIY – sengerand

DSC_7691_fix

Den færdige sengerand er 344x40x3 cm. og passer til en alm. tremmeseng med målene 120×60. Yderstoffet dækker både sengerandens top og lodrette ender. Jeg har brugt pipingbånd mellem yderstof og inderstof i toppen og på de lodrette ender, for at give den en flot finish. Sengeranden er hæftet sammen i bunden med trykknapper, så stoffet nemt kan tages af og på ved vask.

du skal bruge                   anvendt
Hobbyskum                        Hobbyskum, 80x200x3 cm. fra Stof&Stil
Inderstof                             Stof med løveprint
Yderstof                             Stof med prikker
Pipingbånd                         Mørkegrønt
Trykknapper                       Hvide plasticknapper fra Prym
Tang til trykknapper            Prym

step 1 – vask stoffet

step 2 – klip stof til
Yder- og inderstof er opdelt i fire dele, så samlingerne mellem stofstykkerne passer med tremmesengens hjørner. Hvis du har valgt stof, der har et mønster, der skal vende på en bestemt måde skal du være opmærksom på at få klippet de 4 dele rigtigt, så yder- og inderstof passer til hinanden.

DSC_7708_blog

inderstoffet (løveprint)
Inderstoffet er i alt 354×44,5 cm. inkl. sømrum. Vær opmærksom på at det både er kortere og mindre i bredden end yderstoffet! Inderstoffets 4 dele er på henholdsvis 1: 116×44,5, 2: 58×44,5, 3: 116×44,5 og 4: 64×44,5. Hvis du anvender stof, der ikke skal vende på en bestemt måde, kan du nøjes med at lave 2 dele på hhv.174×44,5 og 180×44,5. Så er der kun samlinger i to af tremmesengens hjørner i stedet for fire.

Det er vigtigt at de fire stofdele syes sammen i ovennævnte rækkefølge, for at det passer med sengens hjørner.

DSC_7709_blog

yderstof (prikket)
Yderstofbanen er i alt 370×47,5 cm. inkl. sømrum. Yderstoffets 4 dele er på henholdsvis 1: 72×47,5, 2: 116×47,5, 3: 58×47,5 og 4: 124×47,5. Hvis du anvender stof, der ikke skal vende på en bestemt måde, kan du nøjes med at lave 2 dele på hhv.188×47,5 og 182×47,5. Så er der kun samlinger i to af tremmesengens hjørner i stedet for fire.

Endestykkerne 1 og 4 er med vilje for lange, for at være sikker på at der er nok stof til sengerandens lodrette ender. Stoffet klippes til når yder- og inderstof er syet sammen. Det er vigtigt at de fire stofdele syes sammen i ovennævnte rækkefølge, så det kommer til at passe med sengens hjørner.

step 3 – sy stofdelene sammen
Sy de fire yderstofdele og de fire inderstofdele sammen ret mod ret, så du har en lang yderstof bane og en lang inderstof bane. Det er som sagt vigtigt at de fire stofdele syes sammen i ovennævnte rækkefølge, for at det passer med sengens hjørner.

step 4 – pipingbånd
Sy pipingbåndet fast på inderstoffets to korte sider og den lange side, som bliver sengerandens top. I hjørnet kan du klippe små hakker i pipingbåndet, for at det er lettere at bøje rundt.

DSC_7625_blogDSC_7627_blog

step 5 – sy yder- og inderstof sammen
Det er vigtigt at du her lægger de to baner ret mod ret, så de fire samlinger passer med hinanden. Det kan være svært at gøre det helt præcis. Du skal kun sy toppen sammen, altså den langside med pipingbåndet. Nål de to baner sammen, så du kan se syningen fra pipingbåndet. Start og slut din syning ca. 3-4 cm. fra hjørnerne. Du skal nu sy direkte oveni syningen fra pipingbåndet eller 1 mm. til venstre for syningen. Tjek syningen undervejs, så du er sikker på at tråden ikke kan ses på ’forsiden’. Vent med at sy de lodrette ender sammen!

DSC_7632_blog

step 6 – de lodrette ender
Klip yderstoffet til i begge ender, så det passer med at det stikker 4 cm. længere ud end inderstoffet. Klip en firkant ud 3,5×3,5 i de øverste hjørner og sy hjørnet sammen ret mod ret.

Sy nu yder- og inderstof sammen i begge ender.
OBS! Vær nænsom når du syr hjørnerne. Sy langsomt, sæt nålen i, løft foden og juster stoffet nedenunder.

DSC_7640_blog

step 7 – skum
Mål dit stofhylster og klip skummet til, så det passer med længden og har en ’højde’ på 40 cm. Det er vigtigt at du måler efter, da hobbyskummets mål ikke altid er præcis som angivet.

Sy skumbanerne sammen. Jeg har brugt en stor nål og bomuldsgarn fra Søstrene Grene.

DSC_7663_blog

step 8 – trykknapper
Inden du sætter trykknapper i, er det en god ide, at lægge skummet i stofhylsteret, så du kan måle op hvor trykknapperne skal sidde. Trykknapperne skal sidde sådan at stoffet sidder tilpas stramt. Det er bedst at sætte trykknapperne et sted, hvor der er et dobbelt lag stof, da stoffet ellers kan gå i stykker ved brug af knapperne. Læg den nederste kant op hele vejen rundt.

Lav huller til knapperne med en trykknaptang (kan købes i en stofbutik). Trykknapperne sidder med 20 cm. Mellemrum.

Sæt knapperne i.

DSC_7660_blog

step 9 – stryg stoffet

step 10 – beklæd skummet med stoffet

voila! god fornøjelse…

Advertisements

2 thoughts on “DIY – sengerand

  1. Pingback: Barselsboblen- hjemmesyet sengerand og ammepude | Krea Musen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s